16. april 2024
Nu kan medarbejderne hos Nestlé, verdens største fødevarevirksomhed, nyde godt af Ege Carpets kreationer på deres nye skandinaviske hovedkontor i København, hvortil der er leveret farverige løse tæpper til bl.a. café- og loungeområderne samt tæppefliser i afdæmpede nuancer til de mere traditionelle skrivebordszoner.
5. Marts 2024:
Den danske tæppeproducent har udviklet en ny tæppekvalitet, hvor den plyssede overflade består af 100% uld. Uld er et fornybart materiale og derfor et vigtigt skridt i indsatsen for at øge andelen af fornybare materialer i virksomhedens produktion.
Den nye tæppekvalitet er en del af Ege Carpets Highline-koncept, hvor kunder kan designe deres tæpper præcis, som de ønsker. Det kan være i form af et design, der inkorporerer virksomhedslogo, geografisk placering eller noget helt tredje.
22. Februar 2024:
Ege Carpets har fået godkendt sin klimaplan af Science Based Targets initiative (SBTi).
Med godkendelsen kan den danske tæppegigant dokumentere, at selskabet sætter ambitiøse klimamålsætninger i overensstemmelse med den nyeste klimaforskning.
Ege Carpets deler SBTi-mærkningen med danske virksomheder som blandt andre Novo Nordisk, Vestas og A.P. Møller-Mærsk.
8. december 2023
Hidtil har Ege Go2Work-projektet haft sit liv siden 2018 på Ege Carpets fabrik i Gram i Sønderjylland, hvor knap 50 personer har været en del af projektet. Nu udvides aktiviteten til også at omfatte selskabets fabrik i Herning.
Projektet fungerer som et virksomhedscenter, hvor de ansatte arbejder med for eksempel at fjerne resterende garnrester fra papspolere, som så efterfølgende kan genanvendes.
16. November 2023:
SHE er Ege Carpets første WOOL100-designerkollektion og en naturlig omfavnelse af fornybare materialer, luksuriøs komfort og kompromisløs kvalitet. Tæppekollektionen er udført i et 100% rent nyt uldgarn, som er spundet af ekstra lange fibre, der matcher holdbarheden af blandede uld/nylon-kvaliteter perfekt. Kollektionen er derfor velegnet til højtrafikkerede rum.
5. Oktober 2023
Med The wool concept lancerer Ege Carpets nu 100% uldtæppe, der kombinerer holdbarhed, komfort og æstetik i en mere bæredygtig interiøroplevelse udviklet til at forkæle alle sanser.
Med sin ekstreme farvemætning udmærker konceptets indfarvede uld sig ved at tilføje dybde og kontrast til ethvert eksklusivt gulvdesign. Så hvis du søger det udsøgte udtryk, der kun opnås med et naturligt garn, tilbyder Ege Carpets nu en række kollektioner i 100% ren ny britisk uld, som er fremstillet af ekstra lange og dermed ekstra holdbare uldfibre.
4. september 2023:
"I lyset af de faktorer, som Ege Carpets har været påvirket af, er vi stolte over de flotte tal for ikke mindst omsætningen i det seneste regnskabsår.
Resultatet er også tilfredsstillende, når man ser på de globale økonomiske forhold, vi har arbejdet under," siger Rune Stephansen, CEO i Ege Carpets, der også fremhæver en lang række strategiske initiativer, som selskabet har sat i gang i det forløbne år sideløbende med lanceringer af nye kollektioner og produkter.
Ege Carpets har fra april i år iværksat et for tæppeindustrien unikt nyt retursystem 'Ege CircleBack', hvor brugte tæpper demonteres, indsamles, neddeles og genanvendes.
31. august 2023
Vi har lanceret et nyt retursystem, hvor brugte tæpper indsamles og genanvendes til nye materialer. Retursystemet er endnu et skridt på vejen mod at producere verdens bedste og mest bæredygtige tæpper.
I første omgang er Ege CircleBack implementeret på de ti bedst sælgende væg-til-væg kollektioner i Europa. Målet er, at alle vores tæpper skal være underlagt et take-back- eller genbrugssystem inden 2030.
PR & Communication
PressConnect
Morten Huse Eikrem-Jeppesen, mobil +45 53 85 07 70
www.pressconnect.dk